Se alle billeder hos mægler
På en af Hernings gågades absolut bedste beliggenhed
Bredgade 41, 1, 7400 Herning
Detailhandel & butik til leje
BUTIKSLOKALER PÅ 1. SAL TIL ATTRAKTIVT LEJENIVEAU.
BUTIKSLOKALER PÅ 1. SAL TIL ATTRAKTIVT LEJENIVEAU.

På en af Hernings gågades absolut bedste beliggenhed udlejes detailbutikslokaler på 1. sal.

Der er indgang til butikken fra gågade, hvor der i stueplan er ca. 100 m² med trappeopgang til 1. sal og elevator.

Lokalerne på 1. sal består af et stort salgs- og butikslokale på ca. 560 m² , der er indrettet med flotte gulve.
Desuden er der fra salgslokalet adgang til kontor, køkken- og toiletfaciliteter.

Hertil kommer et kælderareal incl. fællesareal på 65 m².

Der er fra butikslokalet særskilt personaleindgang via passagen. Vareindlevering foretages via vareelevator fra passagen.

Udover den gode beliggenhed, skal de store vinduer på 1. sal ud til gågaden og Føtex´ parkeringsplads fremhæves med godt lysindfald til det store butikslokale, samt muligheden for eksponering ud mod Føtex´ parkeringsplads.

I løbet af 2025 åbner Normal ny butik i stueetagen, så man får en nabo/underbo med en meget stor kundestrøm.

Lokalerne vil desuden være meget velegnet til galleri, secondhand butik, genbrugsbutik eller ombygges til liberale erhverv eksempelvis indenfor klinik/sundhedsbranchen.

Der vil være mulighed for at opdele lejemålet i mindre enheder.


Område:

Lejemålet er beliggende i gågaden i Herning tæt ved krydset Bredgade/Jyllandsgade, og med nærmeste naboer i form af Din Tøjmand, Normal, Herning Løve Apotek og Føtex, hvilket samlet set er en topplacering i gågaden.

Herning som by er i vækst med ambitioner og inden for få år står Hernings nye bydel Herning+ færdig. Her opføres 550 nye boliger. Herning+ ligger favorabelt tæt på lejemålet, hvilket uden tvivl kommer til at tilføre et endnu større kundeflow.

På kultursiden er Herning en jysk mastodont med FC Midtjylland i Superligaen, Herning Bluefox i ishockey og et væld af arrangementer i MCH Messecenter Herning og Jyske Bank Boxen.
Hele MCH-koncernen, som også indbefatter Jyske Bank Boxen besøges af gennemsnitligt 1 mio. gæster hvert år.
Den økonomiske betydning har analysefirmaet Rambøll beregnet ud fra VisitDenmarks døgnforbrugsstatistik, og sammen med MCH´s indkøb hos leverandører har gæsternes og udstillernes forbrug alene i 2023 skabt en lokal omsætning på 452 millioner kroner.


Medfølgende løsøre:
Der medfølger ikke løsøre.


P-forhold:
Der er gode parkeringsforhold ved henholdsvis Føtex´ Parkeringsplads og Dalgas Hus.

Der er mulighed for at leje 2 p-pladser i Dalgashus.


Overtagelse:
Lejemålet overtages iht. nærmere aftale.

De nævnte priser er gældende ved overtagelse af lejemålet, uden krav om yderligere særindretninger fra udlejers side, men udlejer er naturligvis altid behjælpelig, såfremt der er ønsker med hensyn til indretning af lejemålet.
Placering af Bredgade 41, 1, 7400 Herning
Nordicals Midtjylland A/S
Se hos mægler
Sagsoplysninger
Sagsnr
42640120
Telefonnummer
Se telefonnummer {{ phone }}
Email
Se email {{ email }}
Økonomi
Årlig leje
407.100 kr.
Årlig leje inkl. drift
407.100 kr.
Md. leje inkl. drift
33.925 kr.
Årlig leje inkl. drift pr. m²
471 kr.
Lokalet
Etageareal
864 m²
Energimærke
C
Faciliteter
Fællesareal
Kontor
Køkken
Apotek
Toiletfaciliteter
Vareelevator
Parkeringsforhold
Anvendelse
Detailhandel & butik
Butik
Klinik