På Engdahlsvej finder du ét af byens mest iøjnefaldende og eksponerede lejemål
Engdahlsvej 12A, 7400 Herning
Unik beliggenhed med maksimal facadeeksponering
Med sin markante facade mod Midtjyske Motorvej og den stærkt trafikerede Silkeborgvej samt beliggenhed tæt på Herning Centret, Bilka og Bauhaus, har ejendommen en enestående mulighed for at tiltrække et stort antal potentielle kunder.
Ejendommen er opført i 2008 og bærer præg af kvalitetsbyggeri, hvor moderne arkitektur og funktionelle løsninger går hånd i hånd. De store vinduespartier skaber et imponerende lysindfald, mens det akustikregulerede svævende indskudte dæk tilføjer ekstra dimensioner til rummets udtryk og funktionalitet.
Det samlede butiksareal på 1.067 m² fordeler sig med 777 m² i stueplan og 291 m² på det indskudte dæk på 1. sal. Stueplan er karakteriseret ved en loftshøjde på op til 6 meter, som skaber en luftig, næsten rå industrifølelse – perfekt til voluminøse produkter eller kreativ indretning.
Det indskudte dæk hviler svævende over butiksarealet og er akustikreguleret, så både åbenhed og god lydoplevelse opretholdes. På denne etage er der bl.a. god mulighed for at indrette kontorer, mødelokaler eller produktdemonstration, alt efter virksomhedens behov.
Derudover hører der en nyopført lagerbygning på 120 m² med til ejendommen, placeret bag hovedlejemålet.
Ejendommen tilbyder desuden et bredt udvalg af faciliteter, der optimerer både kunde- og personalekomfort. Her kan bl.a. nævnes moderne kunde og personaletoiletter, hyggelige nord- og østvendte terrasser med massivt teakdæk, portadgang, personaleindgang samt praktisk vindfang.
Med de gennemgående kvalitetsløsninger er butikken velegnet til mange former for detailhandel, der ønsker en markant og præsentabel tilstedeværelse i Herning.
Er der behov for anden indretning, tilpasninger som fx yderligere parkeringspladser og andet tager udlejer meget gerne en dialog om det.
Placering af Engdahlsvej 12A, 7400 Herning