Borgergade 42, 4241 Vemmelev
Velbeliggende produktions-/lagerejendom
Præsentabel erhvervsejendom, med domicilpræg og attraktiv beliggenhed tæt på motorvej E20 - øst-/vestvendte motorvejsramper er kun 1 min. kørsel fra ejendommen. Ejendommen er beliggende i Vemmelev, som ligger lige midt imellem Storebæltsbroen og Slagelse - afstanden til begge er under 10 min. kørsel.
Lejemålet, udgør hele ejendommen, som i alt består af 20.613 m² grund, 2.246 m² lager/produktion og 400 m² pæn administration med tilhørende personaleafsnit.
Lager-/produktionshallen fremstår som en regulær og søjlefri bygning med en loftshøjde på ca. 6 meter i kip og 5 meter sidehøjde. Frihøjde under dragere på ca. 4,3 meter. Adgangsforhold til begge gavlender af bygningen via el-hejseporte i terrænniveau, med målene ca. 5*4 meter (b*h). Hallen er sektioneret i flere enheder, som nemt kan sammenlægges efter nærmere behov. Hallen har støbt betongulv og er beklædt med trapezplader ind- og udvendig. Der er godt og naturligt lysindfald fra flere ovenlysvinduer. Lager-/produktionsafsnittet er opvarmet med kaloriferer monteret under loftet.
Kontorafsnittet har selvstændig adgang fra glasparti og er indrettet med en pæn kontorgang med lyse, malede rustikke vægge - og et stort rytterlys i loftet giver et godt lysindfald til fordelingsgangen. Herudover er der flere kontorer og møderum af varierende størrelser, således flerbrugers-/ og enkeltpersonskontorer er mulige. Gangforløbet har direkte adgang til halafsnittet og til personaleafsnit bestående af køkken/frokoststue, bad- og omklædningsfaciliteter for både herrer og damer.
Ejendommen har moderne gasfyr.
Der er mulighed for solceller efter nærmere aftale.
Ejendommens udearealer er indhegnede og udlagt til vareind-/udlevering samt parkering til kunder og personale. Der er rig mulighed for etablering af større udendørs oplag m.v.
Lejemålet udbydes med trappeleje.
År 1: Årlig leje kr. 837.650
År 2: Årlig leje kr. 936.260
År 3: Årlig leje kr. 1.056.100 (basislejen)
Placering af Borgergade 42, 4241 Vemmelev