En unik chance for at etablere sin egen ”shop in shop”-butik i det store Føtex-varehus med gennemsnitligt 2.300 kunder om dagen
Ringkøbingvej 1, 6800 Varde
Særdeles attraktiv butiksmulighed i stort velbesøgt varehus
• Særdeles attraktiv ”shop in shop” i stort og velbesøgt varehus
• Fælles indgang med Føtex – og med stor synlighed ift. ca. 2.300 kunder dagligt
• Derudover stor synlighed ift. byens mest trafikerede rundkørsel v/ Føtex og McDonalds
• Lejemålet udgør 150 m², hvoraf 94 m² er gulvareal i selve butiksdelen
• Fælles velfærdsfaciliteter (toiletter, køkken og personalestue) med Føtex
• Gratis benyttelse af P-plads på taget mellem kl. 7–21 i hverdage og 7–20 i weekender
Dette erhvervslejemål på i alt 150 m² er ideelt for virksomheden, der ønsker en førsteklasses beliggenhed med høj synlighed og stort kundepotentiale – og som både kan udnytte og bidrage til de synergier denne placering kan føre med sig.
Erhvervslejemålet ligger strategisk godt placeret i direkte tilknytning med indgangspartiet i Føtex-ejendommen, og har en enestående synlighed og tilgængelighed. Med en daglig strøm af kunder på gennemsnitligt 2.300 passerende, på ”butikstorvet” lige ude foran, er lejemålet sikret en konstant strøm af potentielle kunder.
Lejemålet består af selve butiksdelen, der har et gulvareal på ca. 94 m². Derudover er der også mulighed for at udstille varer ved butikkens indgang, som kan tiltrække forbipasserendes opmærksomhed. Endvidere er der adgang til fællesarealer, såsom køkken, toiletter og personaleafsnit.
Selve butiksafsnittet er åbne og regulære lokaler, der har hvidmalede vægge og hvide akustiklofter i skinnesystem med indbygget LED-belysning. Der er klinkegulve i den forreste del, mens øvrigt gulv er vedligeholdelsesvenligt glittet betongulv. Ved lejemålets bagvæg er det muligt at etablere vand og afløb, hvis en ny lejer har behov herfor.
Der er en god loftshøjde på 3 meter, som øger fornemmelsen af rummelighed i lokalerne og som giver god plads til at præsentere produkter og lave en flot og effektiv udstilling. Lejemålet er fleksibelt og kan tilpasses efter behov, hvad enten det er til detailhandel, kontor eller servicevirksomhed.
Som en del af lejemålet har man også adgang til fællesfaciliteter såsom køkken, toiletter, personalestue og mødelokale, som deles med Føtex-personalet. Dette sikrer en praktisk og bekvem adgang til essentielle faciliteter, og samtidig opretholder man som lejer en fleksibel og billig løsning, da vedligeholdelse og rengøring af disse områder sorterer under Føtex.
Som lejer i ejendommen medfølger gode parkeringsforhold, idet det er gratis at benytte parkeringsarealet med 125 P-pladser på varehusets tag i tidsrummet mellem kl. 7–21 i hverdage og 7–20 i weekender. Mellem parkeringsdækket og stueplan er der såvel elevatorer som trappe, i direkte forbindelse til nærværende lejemål. Derudover der gratis offentlig parkeringsareal i gadeniveau udenfor.
Området:
Varde er i dag en by med 14.108 indbyggere (2023), men kan dateres helt tilbage fra 1100-tallet. Byen er en hyggelig og levende handelsby med gode faciliteter og shoppingmuligheder og har et særligt stort og smukt torv, der forbinder gågaderne og som hvert år danner rammen om alt lige fra børneloppemarked, julekalenderåbning i december, torvedage i sommerhalvåret samt koncerter og sportsarrangementer.
Byen har en bymidte præget af det gamle købstadsmiljø, hvilket gør den velbesøgt som ferie- og turistby i sommerhalvåret, pga. nærheden til Vesterhavet og de populære strandbyer.
Som Danmarks 2. største turistkommune efter København, og som 'hovedstad' i landets geografisk 5. største kommune, er byen det naturlige handelscentrum for et meget stort opland. Denne position forventes udbygget de kommende år, idet særligt bymidten de seneste år har gennemgået en mærkbar positiv forvandling gennem forskønnelse af gader og stræder samt udvikling af hidtil uudnyttede ”hotspots” med kunst og oplevelsesrum.
”Nationalpark Vadehavet” er på UNESCO’s verdensarvsliste og er Danmarks største nationalpark. I Varde Kommune strækker nationalparken sig gennem Varde Ådal og helt ind til Vardes bymidte.
Placering af Ringkøbingvej 1, 6800 Varde