Colliers tilbyder her muligheden for at leje sig ind på C.F. Tietgens Vej 25, 7000 Fredericia.
Lagerarealerne består af regulære, søjlefri faciliteter med ca. 5 meters loftshøjde. Ejendommen er indrettet med en overdækket læsserampe, hvorfra der er adgang via otte porte.
I forlængelse af læsserampen er der adgang til lageret via port i terræn, hvilket gør det muligt at foretage af- og pålæsning fra siden. I midten af bygningen er der indrettet et mindre kontor i to etager, der kan bruges til modtagelse og frokoststue mv.
På sydsiden af bygningen er der i alt tre porte, hvoraf de to betjener den direkte jernbaneforbindelse og gør det muligt at af- og pålæsse jernbanegods.
Ejendommen har et stort, befæstet og indhegnet udenomsareal, hvor der kan foretages oplag af gods.
Der er mulighed for medleje af et tilstødende kontorareal på ca.1.232 m².
Energiklasse B og C.