Colliers udbyder nu lejemål i et nyopført transport-og logistikcenter i Padborg med et samlet areal på ca. 43.600 m². Til hvert lejemål på knap 4.000 m² lager vil der blive opført tilhørende kontorfaciliteter i to etager. Der vil ligeledes være mulighed for at tilpasse lager-og kontorarealerne efter lejers ønske.
Ejendommen opføres som en topmoderne lager-og logistikejendom med fokus på bæredygtighed/ESG, hvor der bl.a. vil blive installeret solceller på taget og, varmepumper til opvarmning af lokalerne. Den indvendig frihøjde i lageret bliver på minimum 12,5 meter.
Der bliver installeret solceller på taget således, at lejer får mulighed for at bruge strømmen direkte fra solcelleanlægget til en nærmere fastsat pris pr. kWh.
Der etableres som udgangspunkt fire porte med sluseramper pr. lagermodul, men der vil være mulighed for at udvide antallet af porte efter nærmere aftale.
Byggeriet certificeres i forhold til BREEAM-systemet med BREEAM Excellent.
BREEAM Excellent certificering indebærer bl.a. følgende:
Udenomsarealerne udlægges til adgangs-og manøvreområde til lastbilerne samt parkeringsareal til lejernes medarbejdere.
Der vil ligeledes være mulighed for etablering af chaufførhotel.
Hele grunden indhegnes, og adgangen hertil vil ske via to store elektriske rulleporte.
Bygningerne vil blive energimærket i takt med opførelsen.