Flotte lyse kontorlokaler med virkelig god synlighed, og stor parkeringsplads til ansatte og kunder
Glentevej 8, 8700 Horsens
Flotte lyse kontorlokaler på 512 m² med stor synlighed
I den sydlige del af Horsens tilbydes attraktive kontorlokaler på 512 m² til leje. Ejendommen har en fremragende beliggenhed med stor synlighed.
Lejemålet strækker sig over 2 plan og præsenterer sig lyst, nyistandsat og moderne. Stueplan byder velkommen med et pænt indgangsparti, der fører ind til en rummelig hall/reception. Herfra er der adgang til forskellige kontorer i varierende størrelser, endnu et stort fælles kontorrum, et mødelokale, arkiv/printerrum samt et lyst og pænt tekøkken med mange spisepladser.
Kælderplanen består af et stort kontor, flere toiletter, badefaciliteter, rummeligt arkivrum/lagerlokale, et stort teknikrum, endnu et lagerrum samt et spisekøkken placeret i et stort lyst lokale med direkte adgang til en dejlig terrasse. Dette rum kan være velegnet til storrumskontor eller undervisning og kurser.
Foran ejendommen er der mange parkeringspladser for både medarbejdere og kunder.
Med en moderne og funktionel indretning med god plads, er dette lejemål en fremragende mulighed for virksomheder, der søger et professionelt og behageligt arbejdsmiljø. Facaden har stor synlighed ud til Strandkærvej hvor der dagligt passerer omkring 12.000 biler. Den strategiske placering giver kort afstand til både ringvejen og motorvej E45.
Ring til EDC Erhverv Horsens nr. 70264044 hvis du har spørgsmål eller ønsker en fremvisning
Placering af Glentevej 8, 8700 Horsens