Lejemålet ligger på 3. sal i en ejendom i Jægergårdsgade, som er en af de mest centrale handelsgader på Frederiksbjerg i Aarhus.
Lokalerne fordeler sig over 151 m² og indeholder et åbent kontormiljø, fire lyse kontorer/mødelokaler, nyere moderne tekøkken med spiseplads samt et rummeligt toilet.
I de fleste rum er der loft til kip og synlige hanebånd, hvilket skaber en unik atmosfære i samspil med de mange ovenlysvinduer, der sikrer et fantastisk naturligt lysindfald hele dagen.
Lejen er momsfri, og lejemålet egner sig derfor specielt til klinikker og andre momsfrie erhverv.
Der er mulighed for at leje op til tre parkeringspladser i ejendommens gård samt ekstra opbevaringsplads i ejendommens kælder.
Energiklasse: F.