Lejemålet entreres via fællesområdet. Kontorerne er tidssvarende indrettet hovedsageligt som storrumskontor, dog med tre mødelokaler/cellekontorer, som er opført med glaspartier mod storrumsarealerne. Arbejdspladserne er således sikret dagslys fra de store vinduespartier. Lejemålet indeholder tre toiletter.
Lejemålet er apteret med LED grundbelysning, flisegulvtæpper
samt ventilation og køl, hvilket sikrer et godt indeklima. Lejemålet er ideelt til den mellemstore virksomhed, der ønsker en god beliggenhed og som ikke ønsker at gå på kompromis med kvalitet eller komfort.
Ejendommen ”Zenit Company House” ligger på Sommervej i Aarhus V, som er et af knudepunkterne for trafik til og fra Aarhus samt de omkringliggende erhvervsområder. Der er let adgang til E45 i syd- og nordgående retning, offentlig transport samt cykelafstand til Aarhus C.
Den gode infrastruktur sikrer, at medarbejderne har let til arbejde uanset transportmiddel.
Zenit Company House fremstår markant på hjørnet af Viborgvej og Hasle Ringvej og sikrer en god synlighed for kommende lejer.
Zenit Company House bebos bl.a. af følgende virksomheder: Envidan, Kraftvaerk, NCC, Trelleborg, Otello Advokatfirma og Foodora m.fl.
Energiklasse: A2010