Guidet tur af lejemålet: https://my.matterport.com/show/?m=wJoy3i3cgxN
Lejemålet ligger på centrets Store Torv på 1. sal med nærhed til de øvrige virksomheder i centret.
Selve lejemålet entres via 1. salens svalegang og består af en mindre entre, et stort lokale samt to mindre rum. Derudover forefindes et mindre tekøkken samt toiletfaciliteter. Lokalerne er grundet planløsningen oplagt til kontor- eller kliniklejemål.
Vinduespartierne giver naturligt lysindfald samt udsigt ud til hyggeligt gårdmiljø. Der er højt til loftet i det store kontorlokale, hvilket skaber god plads og rummelighed.
Det er muligt at sammenlægge lokalerne således, at det passer til lejers ønske.
Lejemålet udgør i alt 91,2 m² og fremstår i god stand. Lokalerne er netop blevet ledige, og der er derfor mulighed for overtagelse hurtigst muligt eller efter ønske.