Er du på udkig efter et unikt og indflytningsklart lejemål til restaurant eller butik i Aarhus? Så er dette nyistandsatte lejemål med 288 m² i stueplan, lige noget for dig! Med sin rå og moderne stil skaber den en helt særlig atmosfære for både gæster/kunder og personale.
Lejemålet har en rå æstetik med blottede betonvægge og gulve med råt stenlook, hvilket giver et autentisk og urbant præg. Der er højt til loftet, og de synlige installationer i loftet er malet sort, hvilket forstærker den moderne industrielle stil.
Lejemålet er opdelt i flere sektioner ved hjælp af flotte New Yorker vægge. Dette giver dig mulighed for at skabe hyggelige og intime områder for dine gæster/kunder, hvilket kan tilpasses til forskellige konceptidéer og arrangementer.
I lejemålet finder du en centralt beliggende bar, hvor der også kan tilberedes lettere anretninger. Baren kan tilpasses og gøres mindre alt efter dit koncept og behov.
Lejemålet inkluderer et fuldt udstyret køkken klar til brug. Det er indrettet med vaskbare overflader, emfang og flere stålborde.
En af de helt store fordele ved dette lejemål er det store overdækkede udeserveringsområde på 135 m². Her kan du skabe en sydlandsk sommerstemning med udsigt til Aarhus Lystbådehavn, hvilket vil tiltrække mange gæster i de varme måneder. Med et overdækket areal, er der også mulighed for at forlænge sæsonen yderligere.
I kælderen er der tilknyttet 146 m² teknikareal til lejemålet. Her findes bl.a. ventilationsanlægget, som servicerer hele lejemålet.
Med indgange mod Lystbådehavnen, Nicoline Kochs Strædet og Markedshallen, er lejemålet placeret optimalt i forhold til et godt kundeflow i løbet af hele dagen.
Nicolinehus ligger på det attraktive Aarhus Ø, en ny spændende bydel ved vandet og havnen og samtidig i gåafstand til midtbyens pulserende byliv.
Energiklasse A2015.