Dette unikke lejemål beliggende i Nicolinehus tilbyder en alsidig ramme for butik, showroom, klinik eller f.eks. yogastudie. Med en speciel opdeling på 44 m² i stueplan og 119 m² i kælderen, får du en fleksibel plads til at realisere netop dit koncept.
Lejemålet byder på et råt betongulv og hvidmalede vægge, der matcher den moderne og industrielle stil i Nicolinehus. Loftet er råt med synlige installationer, hvilket bevarer en god loftshøjde og skaber en åben og rummelig atmosfære.
Fra stueetagen fører en stor og flot sort trappe ned til kælderen, som kan anvendes til butiksareal, behandlerrum, yogastudie eller andet. Den store åbne kælder giver dig mulighed for at skræddersy indretningen til netop dit behov.
Hvis du som kommende lejer har andre stilønsker, er der mulighed for at indgå i dialog om tilpasninger, så lejemålet kan skræddersys til dine specifikke behov.
Lejemålet tilbyder også mulighed for indgang via parkeringskælderen, hvilket giver nem adgang for dine kunder. Indgangen er strategisk placeret tæt på Føtex, hvilket sikrer et godt kundeflow.
Nicolinehus ligger på det attraktive Aarhus Ø, en ny spændende bydel ved vandet og havnen og samtidig i gåafstand til midtbyens pulserende byliv. Over de seneste år har bydelen udviklet sig markant og kan således i dag tilbyde et hav af muligheder - strand, markant arkitektur, specialbutikker, restauranter, lystbådehavn, havnebad, teater, kabelbane til vandsport og meget mere.
Energiklasse A2015.