Borggade 4A, st., 8000 Aarhus C
Butikslejemål i Latinerkvarteret
Bygningen er en del af et større ejendomskompleks, hvor der i 2018 blev nyopført bygninger som huludfyldning i forbindelse med renovering af den tidligere Maskinmesterskole fra 1880. Ejendomskomplekset er nu kendt under navnet
Latinergården.
Bygningen, der består af 6 etager med butikslokaler i stueetagen samt bolig i etagerne over, er opført som en del af en karrébebyggelse omkring et fælles gårdrum.
Under ejendomskomplekset er der et offentligt parkeringsanlæg til 160 biler.
Butikslejemålet fremstår yderst præsentabelt og velholdt.
Den imponerende glasfacade giver optimale muligheder for eksponering og skaber en lys og åben atmosfære.
Lejemålet er indrettet med lyse trægulve i flot sildebensparket og hvide vægge, hvilket sammen med de store vinduespartier skaber en indbydende og attraktiv butik.
Med et samlet areal på 145 m² er lejemålet i øjeblikket opdelt i en butik og et større baglokale med flere anvendelsesmuligheder. Lejemålet rummer desuden et toilet og et mindre rum som kan anvendes til opbevaring.
Placering af Borggade 4A, st., 8000 Aarhus C