Ryesgade 9A, 8000 Aarhus C
Strøgbutik med ugeneret facade i smuk ejendom
Introduktion
Det er med stor fornøjelse, at vi nu kan tilbyde dig en butik i Ryesgade - én af de absolut bedste placeringer i denne del af Strøget. Ryesgade er bredt repræsenteret af mange større danske og udenlandske kædebutikker samt flere privatejede brands. Nærværende butik ligger som nabo til Bestseller og Kilo Vintage og ligger på solsiden af det trafikerede Strøg. Placeringen er helt ugeneret, hvilket giver en sublim profilering af facaden.
Beskrivelse
Butikken er opført i en smuk og mondæn ejendom fra år 1876, som de senere år har gennemgået en stor facaderenovering og fremstår markant. Facaden er opført i glas med indgang via dobbeltglasdøre i lejemålets venstre side. Salgsarealet er yderst regulært med 109 m² i stueplan, og i den bagerste del af butikslokalet er der via god anvendelig trappe adgang til lejemålets kælder på ca. 130 m². Der er til lejemålet naturligvis adgang til mindre te-køkken/personalerum samt toilet. Lejemålet har gennemgående højt til loftet og er nem at indrette.
Lejemålet er senest anvendt til detailsalg, og vil være velegnet til langt de fleste brancher, dog med undtagelse af restauration, café eller lignende formål.
Lejemålet er udbudt med en attraktiv trappeleje.
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om dette lejemål eller en fremvisning kontakt venligst erhvervsmægler Lars Kjær på mobil nr. 22 12 15 22 eller mail:
[email protected]
Placering af Ryesgade 9A, 8000 Aarhus C