Munkeengen 1-5, 3400 Hillerød
Lejemål på 1.496 m² i nybyggeri i Hillerød
Dette attraktive butikslejemål i Hillerød giver en enestående mulighed for at etablere jeres forretning i en moderne og centralt beliggende ejendom. Med facade ud mod Roskildevej og stor synlighed fra Slangerupgade sikres maksimal eksponering, hvilket gør lejemålet ideelt for virksomheder, der ønsker at tiltrække kunder i et aktivt handelsområde.
Ejendommen er nyopført og opført som en moderne karrebebyggelse med parkering i både kælder- og stueetagen samt detailhandel med direkte adgang fra gaden. På de øvre etager er der etableret boliger, som smelter harmonisk sammen med den nye bydel Frederiksbro på den modsatte side af Roskildevej.
Lejemålet har en god lofthøjde på ca. 4,6 meter.
Lejemålet har en attraktiv placering med velkendte naboer som Føtex, 365, Danske Bank, Elgiganten, Nykredit og Jysk. Ifølge lokalplan 453 for Slangerupgade 48 B-D kan erhvervsarealerne anvendes til udvalgsvarebutikker på minimum 800 m² samt til butikker, serviceerhverv og caféer. Der er niveaufri adgang fra terræn hvilket sikrer let tilgængelighed for både kunder og ansatte.
Der er af udlejer afsat 3.000 kr./m² ekskl. moms til indretning af greybox, således at den kommende lejer kan have medindflydelse på lejemålets indretning og udformning. Lejer betaler herudover for egen særindretning.
Beliggenheden er særdeles fordelagtig med kun 350 meter til shoppingcentret SlotsArkaderne og nem adgang til offentlig transport. Busforbindelser findes lige uden for døren, og Hillerød Station ligger inden for kort afstand, hvilket gør området let tilgængeligt for både bilister og pendlere.
Dette lejemål er en oplagt mulighed for virksomheder, der ønsker en moderne og synlig placering i et dynamisk byområde med gode parkeringsforhold og fremragende infrastruktur.
Placering af Munkeengen 1-5, 3400 Hillerød