Lejemålet
Lejemålet er et charmerende baghus beliggende i gåafstand til Aalborg centrum. Lejemålet egner sig perfekt til kontor- eller klinikformål, men kan også benyttes til andre anvendelser.
Ejendommen byder på 260 m², fordelt over tre etager med 91 m² i stueplan, 91 m² på 1. sal og 78 m² på 2. sal.
Indretningen sker i samarbejde med udlejer, hvilket giver mulighed for at tilpasse lokalerne til lejerens behov.
Det fritliggende baghus fremstår med et fremragende lysindfald, og særligt tagetagen er flot renoveret med loft til kip og fritliggende bjælker, hvilket skaber et unikt arbejdsmiljø.
Til ejendommen hører parkeringspladser foran lejemålet, og der er desuden gode offentlige parkeringsmuligheder i området.
Området
Sankt Hans Gade 2A ligger centralt i Aalborg tæt på byens gågadesystem og de mange butikker, caféer og restauranter, som bymidten tilbyder.
Området er let tilgængeligt med både bil og offentlig transport, og ejendommen grænser op til det nyrenoverede område ved Østerbro, der er gjort bilfrit for at skabe et mere attraktivt byrum.
Med den centrale beliggenhed er lejemålet oplagt til virksomheder, der ønsker at være tæt på byens puls og nyde godt af de faciliteter, Aalborg centrum byder på.
Energimærke: C