Lækkert butikslejemål med niveaufri adgang. God synlighed overfor Lagkagehuset og Lilly. Stilrent lejemål
Nørregade 12, 9000 Aalborg
Flot og velbeliggende butikslejemål i gågaden
• Lækkert butikslejemål med niveaufri adgang
• God synlighed overfor Lagkagehuset og Lilly
• God loftshøjde og planløsning
• Store udstillingsvinduer
• Stilrent lejemål
Nørregade med mange specialbutikker skaber en hyggelig atmosfære, og de små træer danner en oase midt i byen med en stemning ala Latinerkvarteret i Aarhus. Nørregade tilbyder shopping for enhver smag og kulinariske oplevelser. Fra Nørregade er der endvidere direkte adgang til stormagasinet Magasin.
Lejemålet, der er beliggende netop overfor ind-/udgangen til Magasin, byder på stilrent butikslokale, lager/fotorum samt te-køkken og toiletfaciliteter. Det er muligt at tillægge lagerarealet til butikken for yderligere salgsareal. Gulvet er epoxymalet betongulv og lofter er gipslofter. På facaden er der monteret markise i hele lejemålets bredde. Lejemålet har en loftshøjde på ca. 2,65 meter.
Lejemålet, der har særdeles god synlighed, er velegnet til mange former for detailhandel grundet den gode størrelse. Lejemålet er beliggende i en meget velholdt ejendom, og har god synlighed i form af store facadevinduer samt bred glasdør i niveau mod gågaden.
Central beliggenhed ved Medborgerhuset med hovedbibliotek samt butikscentret Friis og stormagasinet Magasin samt Bredegade Torv. I området ligger mange unikke og eksklusive forretninger som drives af såvel lokale og nationale detailaktører. Af de nærmeste naboer kan nævnes Lilly, Filuca V samt My og Holger.
Nørregade var en del af byens historiske Algade i begyndelsen af 1000-tallet. Selve navnet Nørregade har siden 1600-tallet været brugt om stækningen. Nørregade har siden 1978 fungeret som gågade.
Placering af Nørregade 12, 9000 Aalborg