Højloftet butikslokale med optimale udstillingsmuligheder. Beliggende i charmerende ejendom med mange facademeter
Gravensgade 21, 9000 Aalborg
Præsentabelt lejemål på hjørnet af Gravensgade/Algade
• Højloftet butikslokale med optimale udstillingsmuligheder
• Beliggende i charmerende ejendom
• Mange facademeter
• Flere anvendelsesmuligheder
• Attraktiv beliggenhed
Lejemålet er beliggende i charmerende hjørneejendom med flot gråmalet facade. Lejemålets mange facademeter og store udstillingsvinduer sikrer, at lejer har optimal synlighed og udstillingsmuligheder i hele lejemålets bredde.
Nærområdet har gennemgået en større transformation fx ved opførelsen af Budolfi Plads samt omdannelsen af Algade (fra kørende trafik til handelsstrøg) som bidrager positivt til den i forvejen stærke beliggenhed.
Lejemålet andrager 238 m² , med ca. 119 m² i stueplan og 119 m² på 1. salen. Stueplan er indrettet med regulært og højloftet butikslokale (ca. 3,10 meter), prøverum samt mindre depotum.
Via flot indvendig trappe er der adgang til lejemålets 1. sal, som ligeledes vil kunne anvendes til detailformål – alternativt lager eller kontor. På 1. salen er der adgang til te-køkken samt toiletfacilitet.
Lejemålet har senest været udlejet til detailformål (deKarl), men er ligeledes særdeles anvendeligt til webshop med showroom i stueplan og kontor på 1. salen, café / kaffebar (dog ingen produktion af varm mad) m.fl.
Gravensgade er kendetegnet ved dets mange specialbutikker, herunder Vangsgaard, Ganer og Robenhagen, Romeriet m.fl. Gravensgade er en af Aalborgs mest historiske gågader og blev anlagt omkring år 1550 på voldterrænet langs Vesterå, som var en del af byens befæstning. I 1930erne var Gravensgade og Vesterå en hovedfærdselsåre til Pontonbroen, indtil Vesterbro og Limfjordsbroen blev indviet. Gravensgade blev indviet som Aalborgs første gågade i oktober 1963 under sloganet „Gå i gågaden – Gå i Gravensgade“.
Lejemålet er nabo til den nye del af Algade, hvor der bl.a. er vinbar, ginbar mv.
Kontakt EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg, for en fremvisning.
Placering af Gravensgade 21, 9000 Aalborg