Funktionelt produktionslokale med kølerum og rulleport
I en præsentabel erhvervsejendom på Rundageren 2 i Hedehusene udlejes et regulært og funktionelt produktionslokale på 461 m², beliggende i kælder/parterre med naturligt lysindfald.
Lejemålet har tidligere været anvendt til fødevareproduktion og indeholder blandt andet 2 køle- og 1 frostrum, gode adgangsforhold via rulleport samt produktionsarealer med vaskbare flader, der egner sig til mange typer af lettere industri eller fødevarehåndtering.
Mulighed at leje kontor:
Der er mulighed for at leje yderligere 150 m² kontor til 650 kr. pr. m²i stueetagen over lejemålet.
Området:
Rundageren 2 er beliggende i et veletableret erhvervsområde i Hedehusene, som er en del af Høje-Taastrup Kommune. Området er kendetegnet ved sin strategiske placering med nem adgang til Holbækmotorvejen (M11), hvilket sikrer hurtig forbindelse til både København og Roskilde.
Gyldigt energimærke foreligger med karakteren E.