Regulært lager med 5 meters loftshøjde. Lyse kontor- og mødelokaler
Literbuen 9, 2740 Skovlunde
Mulighedsrige lager- og kontorlokaler
Med højt til loftet og mange kvadratmeter mellem væggene, er der plads til de store drømme og de store armbevægelser her. Ja, alle jeres ambitioner kan I putte ned i de gode rammer i Skovlunde, hvor vi nu udlejer disse kontor- og lagerlokaler, som lægger op til et væld af udnyttelsespotentialer.
Lejemålet fordeler al pladsen over to veldisponerede plan. I stueetagen er særligt det store lagerlokale iøjnefaldende, da det med sin loftshøjde på hele fem meter og en stor port giver mulighed for alskens opbevaring samt indtog med lastvogne og maskiner. Herfra er der ydermere direkte adgang op til et pluklager på første sal. I får også nogle flotte og nyistandsatte storrumskontorer både ovenpå og nedenunder, og der er rig mulighed for at indrette flere mødelokaler. I alt er lejemålet udstyret med fem toiletter fordelt mellem de forskellige afdelinger, ligesom der både er et tekøkken nedenunder og et større køkken med plads til at indrette spiseborde ovenpå.
Ja, som I nok kan høre, er der gode faciliteter til en hel stabel medarbejdere her, for det er luft og et dejligt lysindfald samt attraktive fællesfaciliteter, der sætter rammerne om arbejdsdagen. Parkeringsforholdene er selvfølgelig også i orden med en masser af P-pladser ude foran på pladsen.
Beliggenheden fuldender det fordelagtige udgangspunkt, for lokalerne placerer sig midt i et veletableret industrikvarter i Skovlunde. Her er der nem tilkørsel fra hele hovedstadsområdet via forskellige indfaldsveje, hvortil der er busstoppested et par hundrede meter oppe ad vejen og S-togsstation under to kilometer herfra. Skulle man have glemt madpakken, kan man gå over til Sunset Boulevard, ligesom det vil komme hele kontoret til gode, at der er depotsalg af Hjem-Is lige rundt om hjørnet.
Placering af Literbuen 9, 2740 Skovlunde