Lautrupvang 4A, 2750 Ballerup
Nyistandsat domicil i grønne omgivelser
- Op til ca. 184 arbejdspladser
- Køl og ventilation
- Terrasse med udgang fra kantineområde
- Fokus på lyse og naturlige materialer
- Særdeles gode parkeringsforhold
På Lautrupvang 4A ligger denne ejendom fra 1999, der nu udbydes som domicil på hele 2.550 m². Arealet fordeler sig over tre etager fra stueetage til 2. sal med ca. 850 m² pr. etage. Desuden kælder på 484 m².
Ejendommen bliver forinden ny lejers indflytning gennemgribende istandsat og opgraderes til nutidens kontorstandarder. Gulve, lofter og grundbelysning udskiftes, ligesom tekøkkener og toiletter på alle etager får en væsentlig opgradering.
I stueetagen findes receptions- og kantineområde, som ligesom ejendommens øvrige områder istandsættes. Fra hovedindgangen bliver man således mødt af en digital reception med et hyggeligt loungeområde og fra kantineområdet er der direkte udgang til en dejlig terrasse, hvor frokosten kan nydes. Foruden reception og kantine er der i stueetagen et stort og åbent kontorområde.
1. og 2. sal kommer til at fremstå med åbne kontorområder. På alle etager vil der være mødelokaler i glas ud mod kontorområderne.
Ejendommen er beliggende tæt på flere, større indfaldsveje og Frederikssundmotorvejen. Flere buslinjer samt Malmparken S-togsstation er kun en kort gåtur fra ejendommen. Den centrale beliggenhed i erhvervsområdet sikrer en let og effektiv adgang for såvel kunder som medarbejdere. Parkeringsforholdene på ejendommen er særdeles gode med fri parkering på terræn for alle medarbejdere.
Placering af Lautrupvang 4A, 2750 Ballerup