Området
Lejemålet ligger i Røde Vejrmølle Industrikvarter med nem adgang til motorvejsnettet og blot 1,7 km til Albertslund Station.
Røde Vejrmølle Industrikvarter er udbygget siden midten af 1950’erne og rummer i dag en bred vifte af forskellige store og små virksomheder, med tilhørende lager, kontor og værksted.
Af virksomheder i området kan bl.a. nævnes AO Håndværkerbutik, AO Udlejning, Nordic Rentals, Davidsens Tømmerhandel, Kemp & Lauritzen A/S m.fl.
Lejemålet
Lejemålet er fordelt på to bygninger, hvor der er indrettet kontor i 2 plan i bygning 1 og regulært lager med ca. 6 meters loftshøjde i bygning 2.
Bygning 1 – kontor
Stueetagen byder på et lyst og rummeligt showroom samt et stort åbent køkken med spisesal. Desuden er der indrettet gode toiletforhold og et større mødelokale.
50% af kontoret i stueetagen står som showroom (inkl. møderum/kantine).
Førstesalen rummer et storrumskontor med masser af dagslys fra vinduer på begge sider, mens stilfulde mødelokaler med glasvægge i forskellige størrelser skaber et moderne og fleksibelt arbejdsmiljø i midten af lokalet.
I kælderen er der adgang til arkivrum samt omklædningsfaciliteter med både bad og toilet.
Bygning 2 – lager
Lageret er indrettet med gode adgangsforhold via to ramper og tre porte.
Ramper og sluser er placeret i en lukket tilbygning med elektrisk port, som muliggør læsning i tørvejr. I den ene hal er der indrettet et showroom med et indskudt dæk, der skaber ekstra funktionel plads.
Derudover findes et lagerkontor med tilhørende toilet, bad og omklædningsfaciliteter, som gør det nemt og bekvemt for medarbejdere at benytte lageret som en komplet arbejdsstation.
Ejendommens udenomsarealer er udlagt til hhv. parkering og mindre vendeplads befæstet med SF sten til håndtering af tung trafik samt grønne arealer.
Lejemålet er energimærket med karaktererne B og C.