Nyrestaureret med stor sans for detaljer og det gamle smukke håndværk
Frederiksgade 15F, 5700 Svendborg
Nyrestaureret café/restaurant centralt i Svendborg
Centralt beliggende ved Svendborg Station ligger denne nyrenoverede fireetagers historisk interessante erhvervsejendom. Nyindrettet café/restaurant/kontor i arkitekttegnede spændende omgivelser. Fuldstændigt apteret med specialtegnet inventar, indvendige døre, greb, vandhaner m.m. Underetagen er nyindrettet med fuldt funktionsdygtigt industrikøkken.
Stueplan med entré, reception/bar/desk samt adgang til gårdhave til udeservering. Første- og anden sal består begge af to store sammenhængende rum, der ved skydedørsparti dog kan adskilles.
Træder du indenfor, er du ikke i tvivl om, at bygningen er nyrestaureret med stor sans for detaljer og det gamle smukke håndværk. Alle rum er lyse og højloftede med kridhvide, pudsede lofter og vægge. Bortset fra køkkenet, der har gulv af lakeret naturbeton, er der på alle etager skinnende blanke plankegulve, der reflekterer dagslyset.
Køkkenet og restaurant er fuldt apteret og møbleret med nye maskiner og inventar.
Der er toilet og badeværelse i kælderen samt yderligere to toiletter i gårdhaven. Der er desuden madelevator i hele bygningen.
Ejendommen er også TIL SALG.
Placering af Frederiksgade 15F, 5700 Svendborg