Svendborgvej 226, 5260 Odense S
Produktions-/lagerlejemål på motorvejsnær beliggenhed
Velbeliggende lager-/produktionslejemål med tilhørende kontor i større erhvervsejendom, og med kun få hundrede meter til Drejebænken ved afkørsel 50 på den Fynske Motorvej.
Kontordelen udgør 315 m² hvor adgang sker via fælles og præsentabelt modtagelsesområde i stueetagen. Kontoret er for få år siden ny istandsat og fremstår med tæppefliser og systemlofter med indbygget grundbelysning. Indretningsmæssigt er de 315 m² fordelt med et storrumskontor samt 5 mindre kontorer/mødelokaler i varierende størrelser.
Fra kontoret er der direkte adgang til lager-/produktionsdelen som udgør samlet 1.940 m². Denne del er indrettet med større konferencelokale, omklædningsfaciliteter, frokostafdeling, samt større åbent lager og produktion.
Lageret-/produktionen har en loftshøjde på ca. 4 meter til kip og er udstyret med to porte i niveau. Gulvet i denne del er epoxybelagt og fremtræder meget præsentabelt.
Bygningen er beliggende på en ca. 55.000 m² stor grund, hvor der er mange gratis p-pladser til brug for lejer som såvel kunder af huset.
For yderligere information om de mange muligheder på ejendommen, kontakt Nordicals Odense.
Placering af Svendborgvej 226, 5260 Odense S