Sivlandvænget 1, 5260 Odense S
Attraktivt lejemål med synlig beliggenhed
Lejemålet er beliggende på Sivlandvænget 1 i Hjallese med stor facade ud til Svendborgvej, som sikrer en kommende lejer gode eksponeringsmuligheder ud til en af de mest trafikerede indfaldsveje til centrum.
Lokalet egner sig ideelt til showroom eller kontorformål, og fremstår lyst og funktionelt med fleksible indretningsmuligheder.
Lejemålet er på nuværende tidspunkt indrettet med en entré/modtagelsesområde hvorfra der er adgang til et stort åbent lokale med god loftshøjde og mange vinduer, som sikrer et godt naturligt lysindfald i lejemålet. Derudover er lejemålet indrettet med to mødelokaler, køkken og toiletfaciliteter.
En kommende lejer vil have gode skiltningsmuligheder på ejendommen, hvor det vil være muligt at skilte på facaden samt på egen pylon foran lejemålet.
Der er gode adgangsforhold og fine parkeringsmuligheder direkte ved ejendommen, hvilket gør det nemt for både ansatte og besøgende at komme til og fra.
For yderligere information om lejemålet, kontakt Nordicals Odense
Placering af Sivlandvænget 1, 5260 Odense S