Lejemålet på Slipshavnsvej 12 i Nyborg er et kontordomicil på 1.172 m², placeret ved siden af E20. hvilket sikrer gode adgangsforhold og synlighed.
Ejendommen har et flot og arkitektonisk udtryk, og har senest huset Fyns Politi.
I lejemålet er der samlet 879 m² kontor fordelt på tre etager. I kælderen er de resterende 293 m², og er ideelt til opbevaring. I kælderen er der omklædningsrum med badefaciliteter. Ejendommen er udstyret med elevator, som sikrer nem adgang mellem etagerne.
Lejemålet entreres via stort og præsentabelt vindfang og videre ind i et større ankomstområde. Lejemålet byder på et væld af kontorer, mødefaciliteter og toiletter på samtlige etager. I stuetagen findes kantine og køkkenfaciliteter.
Gennemgående for ejendommen er det gode og naturlige lysindfald qua de mange vinduespartier, hvorfra der er udsigt til skøn natur.
Foran ejendommen er der et større parkeringsareal med 25 parkeringspladser til rådighed for ejendommens brugere og besøgende.
Energiklasse: C
Årlig leje 644.600 kr. ekskl. drift.