Ejendommen er bevaringsværdig og opført i 1941. Oprindeligt blev den benyttet som tekstilfabrik. Den undergår i 2024 og 2025 en meget omfattende ombygning og bliver transformeret til et moderne flerbrugerhus med attraktive fællesfaciliteter målrettet civilsamfundets særlige ønsker og behov. Huset bliver taget i brug i Q3 2025.
Ejendommens fællesfaciliteter vil tilbyde optimale forhold med attraktive og moderne kontorer, store fællesarealer, eventspaces, grønne arealer, fitness, makerspace og meget mere.
Bæredygtighed er et af de bærende elementer i udlejers vision for ejendommen, og det forventes at ejendommen opnår energimærke A/DGNB-Guld certificering.
Lejerforeningen vil sikre, at huset drives på bæredygtig og social ansvarlig vis.
Ejendommen er beliggende på ydre Østerbro med god infrastruktur via motorvejen og ikke mindst Ryparken Station for foden af ejendommen. Der er rigtig gode buslinjer lige udenfor ejendommen, og med ét stop mod centrum, er der adgang til Metroen på Vibenhus runddel.