Se alle billeder hos mægler
Butikslejemål på Nørrebros bedste beliggenhed med stærk synlighed
Nørrebrogade 122, 2200 København N
Detailhandel & butik til leje
Butik med stor eksponering ud til Nørrebros Runddel
Ejendommen ligger centralt på Nørrebro med facade mod Nørrebros Runddel og Jagtvej. Der er butikker i stueetagen, mens 1.-5. sal anvendes til boliger.

Ejendommen fremtræder vedligeholdt og har en stenfacade i stueetagen, en pudset facade på 1. sal, mens 2.-5. sal har fritlagte røde teglsten.

Ejendommen er trukket lidt tilbage i forhold til Nørrebros Runddel, og der er anlagt et lille brostenbelagt torv foran ejendommen. Torvet benyttes i dag hovedsageligt til cykelparkering og vareafsætning til butikkerne.

Lejemålet er meget synligt for alle forbipasserende, og der er dagen igennem en livlig trafik af fodgængere, cyklende samt biler og busser.

Lokalområdet er et tæt bebygget boligområde og Nørrebros Runddel er et af de travleste knudepunkter for både lokale beboere og folk der er på vej til og fra Indre by, Frederiksberg, Østerbro eller Nordvest.

Nørrebros Runddel Metrostation ligger på modsatte side og flere busforbindelser har stoppested på Nørrebrogade og Jagtvej. Det er således meget let at komme til og fra Indre By såvel de tilstødende brokvarterer og Frederiksberg.

Butikslokale med højt til loftet og med mange muligheder

Lokalerne står i dag fuldstændig rå og klar til gennemgribende istandsættelse.

Udlejer har nedtaget de tidligere nedsænkede lofter, gamle el-installationer samt fjernet den gamle slidte gulvbelægning, så lokalerne står klar til genopbygning.

Der er højt til lofter og man kan som lejer være med til at skabe præcist det udtryk man ønsker for sin butik. Ind mod gårdsiden findes der en stribe vinduer som sikrer naturligt lysindfald til denne del af lejemålet.

I facaden ud mod Runddelen isætter udlejer nye flotte facadevinduer og ny indgangsdør.

Lejer overtager som udgangspunkt lejemålet som en White Box med nyt tekøkken og personaletoilet, mens yderligere indretning og istandsættelse forestås af kommende lejer selv.

Det er også muligt at aftale, at lejer selv forestår renovering af lokalerne mod et kontant tilskud fra udlejer.

Udlejer ønsker meget gerne en vinbar, thehus eller butik til salg af tøj, sko eller interiør fra lejemålet.

Udlejer er naturligvis også åbent for andre koncepter.
Placering af Nørrebrogade 122, 2200 København N
CPH Erhverv – Hougaard og Westall
Se hos mægler
Sagsoplysninger
Sagsnr
L20022471L_188
Telefonnummer
Se telefonnummer {{ phone }}
Email
Se email {{ email }}
Økonomi
Årlig leje
472.780 kr.
Årlig leje inkl. drift
472.780 kr.
Md. leje inkl. drift
39.398 kr.
Årlig leje inkl. drift pr. m²
3.070 kr.
Lokalet
Etageareal
154 m²
Energimærke
C
Faciliteter
Cykelparkering
Anvendelse
Detailhandel & butik
Butik