Velkommen til dette velbeliggende erhvervslejemål på Meldahlsgade 3 i hjertet af København
Meldahlsgade 3, 1613 København V
Til leje - Detail/Koldt køkken/ Café
Lejemålet er oplagt til detail, koldt køkken eller café og omfatter 189 m² i stueplan med facade mod den rolige og brede Meldahlsgade.
Lejemålet fremstår lyst og velholdt med store facadevinduer og flere indgangspartier ud mod gaden. Det åbne butikslokale er fleksibelt indrettet med søjlebårne rum og nedsænket loft med grundbelysning. Bagerst i lokalet findes et personalerum med tekøkken samt toiletforhold. Herudover rummer lejemålet et par ekstra rum, der kan anvendes til kontor, opbevaring eller lignende. Lokalet overtages efter nærmere aftale.
Ejendommen er en større kontorejendom med erhverv i stueetagen og er beliggende midt mellem Vesterport og
Hovedbanegården. Området byder på et bredt udvalg af butikker, kontorer og serviceerhverv, og der er kort afstand til både Tivoli, Rådhuspladsen og Vesterbrogade. Der er nem adgang til offentlig transport via Vesterport Station og Hovedbanegården, mens bilister kan benytte nærliggende parkeringshuse samt korttidsparkering foran ejendommen.
Hvis lejemålet har fanget din interesse, så kig nærmere på billederne og den virtuelle fremvisning, og kontakt os gerne for en uforpligtende dialog eller en fremvisning.
Placering af Meldahlsgade 3, 1613 København V