Ejendommen ligger ud til Vesterbrogade, hvor der er et stort udvalg af butikker, caféer og restauranter. Der er også flere kulturelle attraktioner i nærheden, herunder teatre, biografer og kunstgallerier.
Axel Towers består af fem tårne, og er forbundet af en offentlig tilgængelig byhave, som ligger midt imellem de 5 tårne med adgang via trappe fra Axeltorv.
Bygningskomplekset huser blandt andet Klarlund, Joe & The Juice, Peter Beier, Dalle Valle i stueetagen og Trio Restaurant & Bar på de øverste etager.
Der er ydermere gode parkeringsmuligheder i parkeringskælderen under ejendommen samt offentlig transport fra Rådhuspladsen og Hovedbanegården.
Københavns Kommune har planer om at gøre et stykke af Vesterbrogade, mellem Bernstorffsgade og H. C. Andersens Boulevard, til et bilfrit byrum. Som forsøg vil Vesterbrogade blive lukket for biltrafik i perioden maj til oktober 2026.
Lejemålet
Lejemålet er beliggende på Axeltorv, lige overfor Tivolis hovedindgang.
Lejemålet ligger i samme tårn som den eksklusive smykkeforretning Klarlund og Peter Beier og med Joe & The Juice og caféen Dalle Valle i nabotårnene.
Lejemålet ligger til højre for hovedtrappen, der forsyner hele Axel Towers etager opefter og har således også kundestrøm fra denne side.
Lejemålet har tidligere huset Starbucks kaffe og står nu klar til ny lejer indenfor samme branche eller anden anvendelse.
Lejemålet har indgangsparti henvendt mod Bernstorffsvej, Vesterbrogade, Landbrug & Fødevare i Axelborg og overfor Café Vivaldi. Indenfor fremstår salgsarealet med god loftshøjde overalt. Der er et stort brostensbelagt areal foran lejemålet på Axeltorv, ideelt for anvendelse til udeservering eller vareudstilling.
Lejemålet står i dag som ét stort råt lokale klar til lejers konceptindretning.
Gyldigt energimærke af 22. december 2016 foreligger med karakteren A2015.
· Attraktiv beliggenhed i Axel Tower, lige overfor Tivoli
· Spændende højloftet lejemål
· God kundestrøm
· Placeret mellem Københavns Hovedbanegård, Vesterport Station og Rådhuspladsen