Istandsat ejendom på 2.809 m², bestående af 4 sammenhængende bygninger.
Nybo Bakke 3, 7500 Holstebro
Spændende industriejendom med mange muligheder.
I et attraktivt industriområde findes denne istandsatte ejendom på 2.809 m², bestående af 4 bygninger. Alle bygningerne er sammenhængende og med forskellig loftshøjde og udtryk. Der findes både store porte og rampe til ejendommen og grundens størrelse sikrer let adgang for vognmænd.
Ejendommen er beliggende på en 7.070m² stor matriklen og er opført i perioden 1978-1984 med vedligeholdelsesfri facade i sandwichelementer.
I de senere år er der lavet nyt lækkert administrationsafsnit med new-yorker look, troldtektlofter med spots og nye termovinduer. Ejendommen er opbygget af flere haller og kan enten anvendes af en eller flere brugere.
De høje haller er anvendelige til lager og produktion og ejendommen er sikret med rigtig mange ampere, der giver mulighed for tung industri og produktion.
Vi glæder os til at få aktiveret ejendommen på ny – enten ved salg eller ved udlejning.
Placering af Nybo Bakke 3, 7500 Holstebro