Erhvervsdelen har mange anvendelsesmuligheder. Boligen er udlejet for 82.800 kr. årligt
Hammerum Hovedgade 96, 7400 Herning
Evt. mulighed for frasalg af grundstykke på ca. 400 m²
Hammerum Hovedgade 96 er en blandet bolig- og erhvervsejendom beliggende i den østlige del af Hammerum by. Boligen, som oprindeligt er bygget i 1890, har været udlejet til et par siden 01.06.2020. Boligen er på ca. 130 m2 bestående af en stueetage på ca. 80 m2 samt en 1. sal på ca. 50 m2. Boligen opvarmes ved fjernvarme. Lejer har også lejet garagen, som ikke fremgår af BBR samt et vaskerum, som er placeret i erhvervsbygningen.
Erhvervsbygningen er på ca. 140 m2 og har senest været anvendt til værksted/lager af Nyholm El-service. Der forefindes en elektrisk port i gavlen og der er gode tilkørselsforhold til porten. Erhvervsbygningen opvarmes med oliefyr og luft-til-luft varmepumpe. Erhvervsarealet har mange anvendelsesmuligheder, og står til fri rådighed for en kommende køber.
Der er en dobbelt carport, som ikke fremgår af BBR, men som er placeret på matriklen.
Der er en have/grundstykke på ca. 400 m2, som der forventes evt. kan frasælges.
Der er ca. 3 km. til motorvejen Herning-Århus.
Ejendommen kan tilkøres fra både Hammerum Hovedgade og fra Bjødstrupvej.
Hammerum er Hernings østligste bydel med over 3.500 indbyggere. Hammerum er beliggende 5 kilometer øst for Hernings centrum. I hele kommunen bor der 89.848 indbyggere.
Hammerum er en aktiv by som både huser folkeskolen Lindbjergskolen, friskolen Hammerum Fri- og efterskole, idrætshal og friluftsbad. Hammerum byder endvidere på flere indkøbsmuligheder.
Endvidere er der station tæt på ejendommen, hvorfor det er nemt at komme mod Aarhus eller Herning/Skjern.
Placering af Hammerum Hovedgade 96, 7400 Herning