Svenstrup Strandvej 3, 4220 Korsør
Flot beliggenhed til f.eks. stutteri
Få kilometer fra motorvej E20, og som den naturlige afgrænsning til Svenstrups populære bolig- og udviklingsområde, ligger Svenstrupgård i smukke, naturskønne omgivelser - tæt på skov og strand - en sjælden mulighed for at erhverve. Ejendommen ligger også tæt på Korsør Station. Ejendommen indeholder bolig kombineret med muligheder for domicil og/eller driftsejendom.
Ejendommen er beliggende i landzone og har tidligere delvist været anvendt som feriecenter/vandrehjem samt bolig for ejeren og udlejning af lejligheder.
Ejendommens unikke beliggenhed og rummelighed gør den også oplagt til brug som lystejendom for hesteinteresserede eller stutteri, med meget gode muligheder for at etablere stalde, ridebaner og folde, hvilket vil give hesteejere optimale forhold til deres aktiviteter.
Udover bygningsmassen er et større areal udlagt som skov- og parklignende område, hvilket tilføjer en særlig sjæl og charme, perfekt for bl.a. hestehold og naturoplevelser.
Ejendommen består af den oprindelige gårds hovedhus indrettet til beboelse, samt en separat længe med værelses- og lejlighedsudlejning, inklusive fælles aktivitetsrum (køkken, toilet- og badefaciliteter mv.).
Som en selvstændig bebyggelse findes det tidligere feriecenter, opført i nyere tid og med faciliteter. Det indeholder et stort køkkenområde, som kan genetableres til fuldt brug og service for beboer og potentielt cateringvirksomhed. Ejendommen er indrettet med 18 værelser i præsentabel stand. Der er indrettet flere fællesarealer og to festsale. Hele første sal rummer 10 værelser, mens stueetagen byder på 8 værelser
Ejendommen rummer mange anvendelsesmuligheder herunder at udvikle og udvide/ændre ejendommens anvendelse i samarbejde med de kommunale myndigheder.
Placering af Svenstrup Strandvej 3, 4220 Korsør