Nyvangsvej 4A, 4160 Herlufmagle
Unik mulighed – Tre matrikler til bolig og erhverv
Nu har I muligheden for at erhverve tre matrikler, der tilsammen udgør mere end 730 m² bygninger på en 5.992 m² stor grund. Her får I masser af plads, fleksible muligheder og en attraktiv beliggenhed.
Nyvangsvej 4A – Rummelig og moderniseret bolig:
Den rummelige villa på 247 m² er beliggende på en 1.399 m² stor grund i klassisk villastil. Allerede ved ankomsten imponerer den store, buede indkørsel, som fører op til huset, hvor der er rigelig plads til både egne og gæsters biler. Her finder I også en 73 m² stor, muret garage.
Indenfor mødes I af en indbydende entré, der giver adgang til et kontor og gæstetoilet. Husets hjerte er det store køkken-alrum, hvor et stilfuldt Vordingborg-køkken fra 2012 skaber den perfekte ramme om madlavning og samvær. Køkkenet åbner op til en stor spisestue, som videre fører til en hyggelig stue. Herfra er der direkte udgang til både en overdækket terrasse og en stor, sydvendt terrasse, perfekt til afslapning og udendørs måltider. Stueetagen rummer desuden et praktisk bryggers.
På 1. sal finder I et lækkert badeværelse med spa og brus, fire store værelser samt endnu stor værelse. Herfra kan I nyde udsigten over de åbne vidder og solnedgangen.
Nyvangsvej 4B – Erhvervsbygning med potentiale:
Den tidligere lager- og fabriksbygning på 341 m² byder på to store haller samt flere mindre rum. Derudover er der en overdækning på 54 m², alt sammen placeret på en 2.659 m² stor grund. Bygningen kræver en renovering, men giver spændende muligheder for nye erhvervsformål.
Placering af Nyvangsvej 4A, 4160 Herlufmagle