Torvet 3, 6640 Lunderskov
Iøjnefaldende ejendom midt i Lunderskov
Midt i Lunderskov tæt på skole, pasningsmuligheder og dagligvareindkøb og blandt andre flotte bygninger ligger denne renoverede og meget iøjnefaldende ejendom fra 1842 med et klassisk og indbydende look.
Ejendommen tager sig med sin gråpudsede facade flot ud i gadebilledet, og indenfor er der masser af muligheder for en stor familie og for jer, der vil drive erhverv fra hjemmeadressen eller udleje til det.
I stueplan får du 3 sammenhængende stuer, køkken med viktualierum, badeværelse, soveværelse, værelse, og gangarealer. Fra køkken og soveværelse er der direkte udgang til en stor altan med markise. I stueplanet kan du glæde dig over det fantastiske lysindfald og den ekstra loftshøjde.
Kælderen indeholder foruden et stort vaskerum også 3 disponible rum til opbevaring, værksted og lignende.
På 1. sal er der indrettet en selvstændig lejlighed med egen indgang, køkken, bad og 3 værelser. Lejligheden kan integreres med stueplanet ved at genetablere en indvendig trappe. Det kan også være det helt rigtige sted, hvis I er på udkig efter et sted at bo flere generationer sammen og alligevel en smule adskilt.
Erhvervsafdelingen består af 4 store kontorlokaler, køkken, toilet og mødelokale. Adgang til erhvervsarealerne kan ske enten direkte fra stueplan eller igennem den selvstændige indgang. Lokalerne kan også anvendes til pladskrævende hobbyer, aktivitetsrum og meget mere.
Udendørs finder du en stor altan og en stor gårdhave med et hyggeligt miljø omkring drivhuset og plænen.
Placering af Torvet 3, 6640 Lunderskov