Ejendommen er beliggende i Koldings midte med kort afstand til byens liv, offentlige transport- og uddannelsesmuligheder
Fredensgade 22, 6000 Kolding
Attraktiv boligudlejningsejendom beliggende i Fredensgade
Ejendommen består af fire boliglejemål fordelt på en lejlighed på 60 m², en lejlighed på 90 m² samt to lejligheder på hver 99 m². Lejlighederne er indrettet med funktionelle planløsninger og har varierende ruminddelinger. Flere af boligenhederne har adgang til enten altan eller fransk altan. Køkkenerne er velindrettede og udstyret med nødvendige hvidevarer, mens badeværelserne primært er udført med fliser og brusefaciliteter.
Ejendommen er blevet byfornyet og fremstår vedligeholdt. Der forefindes fælles vaskerum samt cykelparkering. Bag ejendommen er der adgang til en fælles gårdhave med grønne arealer.
Ejendommen har et solidt lejepotentiale med mulighed for tilpasning i forhold til markedsniveauet. Den centrale placering understøtter en stabil udlejning, og der er generelt en stor efterspørgsel ved genudlejning.
Placering af Fredensgade 22, 6000 Kolding