Kvaglundvej 83, 6705 Esbjerg Ø
Domicilejendom sælges - stor lager
Introduktion:
Nordicals erhvervsmæglere, Esbjerg udbyder en stor velbeliggende lagerejendom til salg. Ejendommen er domicil for Incado A/S og har tidligere været anvendt til trælasthandel.
Beliggenhed:
God beliggenhed i populært industrikvarter i Esbjerg Ø. Her finder man en god blanding af servicevirksomheder, engrosforretninger samt større produktionsvirksomheder. De omkringliggende erhvervsnaboer består bl.a. af Arla Foods Amba, Stark, Sports Connection og flere bilforhandlere m.fl.
Der er særdeles gode adgangsforhold til ejendommen for tung trafik, da beliggenheden er tæt på motorvej E20, og optimal i forhold til infrastrukturen både ind og ud af Esbjerg. Desuden er der gode tilkørselsforhold til det øvrige vejnet.
Ejendommen har en 19.545 m² stor grund, hvilket giver plads til at vokse og udvide. Arealet er befæstet og udlagt primært til parkering og afsætning.
Beskrivelse:
Ejendommen er jf. BBR opført i 1975 med om-/tilbygning i 1986 og det samlede bygningsareal udgør 6.037 m² samt 113 m² dyb kælder.
Ejendommen er oprindeligt opført som fire sammenhængende højloftede haller på hver ca. 1.500 m² med adgangsporte i enden og fast bund. Det store areal er fleksibelt og kan nemt tilpasses til mange forskellige typer af erhverv, så det passer præcis til din virksomheds behov. Udover lagerkapaciteten er der indbydende kontorfaciliteter med et godt lysindfald, møderum, et rummeligt frokostrum samt personalefaciliteter.
Bygningen er velholdt og fremstår klar til brug.
Anvendelse:
Ejendommen kan anvendes til alle former for handelsvirksomhed, distribution samt håndværksvirksomhed
Vil du høre mere om denne spændende ejendom, som med sin imponerende størrelse og attraktive placering kan skabe ideelle rammer for din virksomhed, så kontakt Nordicals på tlf. 76110160.
Placering af Kvaglundvej 83, 6705 Esbjerg Ø