Ejendommen byder på mange anvendelsesmuligheder såsom industri, værksted, lager, engros, bilforretning, showroom mv.
Håndværkervej 43, 4000 Roskilde
Regulær ejendom på prima beliggenhed
Håndværkervej 43, 4000 Roskilde, med facade lige ud til Københavnsvej – én af Roskildes hoved indfaldsveje – sælges tom og derved disponibel for en kommende ejers anvendelse.
Ejendommen er en boksejendom, der er opført i 1980 i betonelementer og med pudset og hvidmalet facade. Ejendommens grundareal er på 2.769 m², og ejendommen består af et erhvervsareal på i alt 799 m², opdelt med ca. 100 m² kontor og gode personalerum og faciliteter. Hertil omtrent 699 m² til fx et præsentabelt showroom. Ejendommens planløsning er rimelig simpel, hvilket gør mulighederne for en fleksibel indretning meget medgørlig.
Der er indgangspartier både mod Københavnsvej samt Håndværkervej, og der er gode parkeringsmuligheder for kunderne.
Lokalplanen giver mulighed for at anvende Håndværkervej 43 til bl.a. industri, værksted, lager, engros, bilforretning, køkkenforretning, showroom mv.
Derudover er der mulighed for 50 % bebyggelse, som giver næsten 600 m² yderligere byggeret på den befæstede matrikel.
Placering af Håndværkervej 43, 4000 Roskilde