Indhegnet, stor el-kapacitet, stort grundareal og 2 gode haller med tilhørende kontor/administration!
Klintevej 4, 8653 Them
Mulighedsrig og solid erhvervsejendom i Silkeborg Syd
Lige uden for Silkeborg - i Knudlund Erhvervscenter - lige ved Hovedvejen mellem Horsens og Silkeborg, finder du denne præsentable produktions-/lager-ejendom med tilhørende administrationsafdeling.
Ejendommen råder over 2 separate bygninger.
BYGNING 1: er på 772 m2, og er opvarmet og isoleret, med 2 el-hejseporte (én i hver ende) og tilhørende kontor/administrationsafdeling, heraf ca. 120 m2. Bygningen er fra 1985, men er moderniseret løbende. Bl.a. har sælger fået lavet epoxygulve i hallen, fået renoveret og malet taget, mv.
BYGNING 2: er på 979 m2 og består af en uopvarmet (men isoleret) lagerhal opført i 1993 med en god loftshøjde. Bygningen er opført i en søjlefri stålkonstruktion med ydervægge af søstens-betonelementer. Gulvet består af SF-belægningssten. Ligesom den anden bygning er der port adgang i begge gavle med el-hejseporte. Ejendommen kan yderligere efterisoleres, ligesom stikledninger til vand og varme(naturgas) er ført over til bygningen, hvis man måtte ønske at benytte bygningen som andet en ”kold-lager”.
MULIGHED FOR TILBYGNING / UDSTYKNING: Yderligere bemærkes væsentligt at hele grunden på knap 7.400 m2 er indhegnet, hvortil adgang til matriklen sker gennem 2 af hinanden separate porte. Med det store grundareal kan man tilbygge yderligere (op til 60% jf. lokalplanen) samt udstykke ejendommen i 2. Der er opsat bi-måler til el i bygning 2(kold hal) samt bi-måler til el-radiatorer i kontor/administrationsafdelingen.
OBS: Stor el-kapacitet med 350 AMP-rettigheder jf. net selskabet N1.
ØVRIGT: Udover de 2 bygninger forefindes der på ejendommen et nyere opført isoleret udhus/skur som pt. fungerer som kompressorrum med tilhørende akkumuleringstank. Skuret er ikke registeret jf. BBR.
BELIGGENHED: Beliggende i Erhvervsområdet Knudlund, Silkeborg Syd. Fra ejendommen er der ca. 2 km. til hhv. Them og Virklund. Således nem adgang til dagligvarebutikker og øvrige faciliteter. Silkeborg C ligger omtrent 10 km væk, og øvrige større byer som Aarhus, Skanderborg og Horsens kan nås på ca. 30 minutter eller under.
Der gøres opmærksom på at ejendommens nuværende lejer har en forkøbsret. Ejendommen kan overtages tom, dog er nuværende lejer interesseret i også at fortsætte som lejer i ejendommen. Kontakt os for at høre nærmere herom.
Placering af Klintevej 4, 8653 Them