Se alle billeder hos mægler
Forside / Køb / lager-produktion / Østjylland / Aarhus / Stavneagervej 39
Domicilejendom med synlig facade
Stavneagervej 39, 8250 Egå
Lager & produktion til salg
Domicilejendom med synlig facade
Introduktion

Præsentabel domicilejendom beliggende i Egå i det nordlige Aarhus med stor synlighed til en af byens større indfaldsveje sælges. Bygningen indeholder lyse og regulære arealer anvendelige til såvel showroom som lager/ produktion samt flotte kontorer. Ejendommens sektionsopdelte bygningsmasse har tidligere givet mulighed for, at to virksomheder har kunnet drive virksomhed fra adressen. Ejendommen er således oplagt for virksomheden, som ønsker at erhverve eget domicil med udlejning af eventuelle overskydende arealer.



Beliggenhed

Ejendommen er beliggende i et udbygget erhvervsområde i Egå langs indfaldsvejen, Grenåvej, i den nordlige del af Aarhus. Området ligger med kun 3 km. til Djurslandmotorvejen, som leder hurtigt videre til Motorvej E45. Køretiden til ringvejssystemet rundt om Aarhus er blot ca. 10 minutter, mens Aarhus centrum/ havn nås på godt et kvarter. Der er endvidere gode busforbindelser til området.



Beskrivelse

Ejendommen på i alt 580 m² fremstår præsentabel med murede og pudsede facader. Bygningen består overordnet set af et kontor- og velfærdsafsnit på ca. 280 m² samt et isoleret og opvarmet showroom/ lager på ca. 300 m².



Bygningen har tidligere været opdelt til to forskellige virksomheder med enheder på henholdsvis ca. 180 m² og ca. 400 m². Hver enhed med egen indgang, køkken, toilet/ badefaciliteter foruden kontor og lager. Ejendommen er dog også velegnet som firmadomicil for én virksomhed fremadrettet.



Bygningens største lokale har facade mod Grenåvej med store vinduespartier fra gulv til loft. Lokalet er velegnet til flere formål, herunder showroom, lager eller til lettere produktionsformål. Arealerne er regulære, søjlefrie, og loftshøjden måler 2,3 meter under spær og 2,7 meter imellem spær. Lokalet fremstår med hvidmalede vægge og lyse lofter, mens gulvet er epoxymalet betongulv. Lokalet tilgås via en aflukket ”sluse”, som er forsynet med portadgang isat bygningens facade med målene 2,6 x 2,8 meter (h x b).



Fra ejendommens parkeringsplads mod Grenåvej er der adgang til en hall, som leder op til et åbent kontormiljø et halvt niveau oppe i bygningens høje stueplan. Herunder, i ejendommens underetage/ kælder, forefindes en dejlig kantine med opsat køkken. I den anden ende af bygningen mod Stavneagervej forefindes ejendommens andet kontorafsnit, som senest har været udlejet til klinikformål. Lokalerne har egen indgang og er smagfuldt istandsat med bl.a. flotte ”trægulvslignende” laminatgulve, akustikpaneler på flere vægge samt nyrenoverede toilet-/ badeværelser. Arealerne er disponeret med flere kontor-/ kliniklokaler i varierende størrelse, et te-køkken samt et mindre lager på ca. 30 m² med portadgang.



Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om denne ejendom eller en fremvisning kontakt venligst senior erhvervsmægler Mads Thomsen på mobil nr. 3159 4258
Placering af Stavneagervej 39, 8250 Egå
danbolig Erhverv Aarhus
Se hos mægler
Sagsoplysninger
Sagsnr
9020000352
Telefonnummer
Se telefonnummer {{ phone }}
Email
Se email {{ email }}
Økonomi
Pris i kr.
5.995.000 kr.
Pris pr. m² kr.
10.336 kr.
Årlige driftsudgifter kr.
32.120 kr.
Årlige driftsudgifter pr. m² kr.
55 kr.
Lokalet
Etageareal
580 m²
Grundareal
1.200 m²
Energimærke
B
Faciliteter
Betongulv
Hall
Kantine
Kontor
Kælder
Køkken
Lager
Laminatgulv
Toilet
Parkeringsplads
Produktion
Anvendelse
Lager & produktion
Lager