7- værelses lejlighed til total renovering evt. opdeling. Pæn ejendom og gode offentlige parkeringsmuligheder i nærområdet
Vesterå 24, 9000 Aalborg
Stor lejlighed til total renovering
• Attraktiv beliggenhed i Vesterå
• 7- værelses lejlighed til total renovering evt. opdeling
• Pæn ejendom
• Gode offentlige parkeringsmuligheder i nærområdet
• Kan evt. købes med Vesterå 24, st. tv. & st. th.
Ejerlejligheden, der har et BBR-areal på 234 kvm, er beliggende på 1. sal i en gulstensejendom i centrum af Aalborg.
Ejerlejligheden, der står i ”rå” stand, er bl.a. indrettet med entre med toilet, stue med indgang fra opgangen, 3 store stuer, soveværelse med adgang til badeværelse, stort værelse med adgang til badeværelse, stor mellemgang samt køkkenrum (uden køkken).
Ejerlejligheden skal totalrenoveres med bl.a. nyt køkken, nyt stort badeværelse, elinstallationer, gulve samt renovering af lofter og vægge. Herudover skal ejerlejligheden males overalt.
Der er i 2019 hos Teknisk Forvaltning været ansøgt om lov til at opdele ejerlejligheden i 2 selvstændige ejerlejligheder. Herudover har der været drøftelser i ejerforeningen omkring opdelingen af ejerlejligheden.
Under foto fremgår dels en plantegning over den nuværende indretning, og dels en plantegning over en mulig opdeling af ejerlejligheden i 2 ejerlejligheder.
Ejerlejligheden kan evt. købes med Vesterå 24, st. tv & st. th. (sagsnr. 912111738).
Vigtig information:
Der verserer en sag, hvor ejerforeningen EF/ Vesterå 24 Aalborg har stævnet ejeren af Vesterå 24 st. tv. og st. th. for et større beløb. Sagen omhandler blandt andet en ombygning, hvor der er en tvist om de bærende konstruktioner i hele ejendommen.
Nærmere information/materiale kan indhentes ved EDC Erhverv Poul Erik Bech.
Særlige vilkår:
Ejendommen udbydes til salg for Vesteraa 24 ApS under konkurs. Dette indebærer, at køber opfordres til at fremkomme med bindende tilbud om køb af ejendommen på de angivne vilkår.
Købstilbud skal være skriftligt og angives med et fast bindende kontant beløb uden forbehold på vedlagte ”tilbudsblanket” i lukket kuvert mærket ”Tilbud på Vesterå 24, 1. sal – Sagsnr. 912111737” og afleveres til EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vesterbro 101, 9000 Aalborg som anbefalet post eller afleveres personligt mod kvittering. Købstilbud skal være EDC Erhverv Poul Erik Bech i hænde senest:
Fredag, den 2. maj 2025 kl. 12.00.
Tilbudsgiver er gjort opmærksom på, at ejendomsmægleren i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13.08.2013 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme har pligt til at kræve, at kunder legitimerer sig, når der optages forretningsmæssig forbindelse med disse og at opbevare disse oplysninger i mindst 5 år.
I forbindelse med afgivelse af købstilbud skal køber fremsende kopi af følgende dokumenter:
• Tegningsudskrift for selskabet (ved tilbud via selskab) og
• Sygesikringsbevis for underskriver på tilbud / blanket samt
• Kørekort eller pas for underskriver på tilbud / blanket.
Sælger er ikke forpligtet til at sælge ejendommen, men kan forkaste samtlige tilbud, vælge frit imellem de afgivne tilbud, søge at opnå overbud eller indgå kort forhandling med bydere.
Såfremt der gennemføres en anden budrunde, er højestbydende fra første budrunde bundet af sit bud indtil anden budrunde er afsluttet og nyt højest tilbud er accepteret. Indkomne købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted.
Sælger tager snarest efter udløbet af tilbudsfristen den 2. maj 2025 kl. 12.00 stilling til de pågældende tilbud og meddeler accept eller afslag eller søger at opnå overbud eller forhandling.
Købesummen skal betales kontant senest pr. overtagelsesdagen. Købesummen forrentes fra forfaldstidspunktet og indtil betaling sker med sædvanlig morarentesats, pt. 11,75% p.a.
Placering af Vesterå 24, 9000 Aalborg