Vestergade 10A, 8800 Viborg
Ejendomsportefølje i Viborg
- Centralt beliggende ejendomsportefølje i hjertet af Viborg
- Fuldt udlejede ejendomme
- 19 smagfuldt indrettede boliglejemål i topkvalitet og 10 gode erhvervslejemål
- Større antal udlejede P-pladser hører til ejendommene
- Ejendommene udbydes samlet, men kan erhverves hver for sig. Porteføljen er delvist eksternt administreret
Særdeles velbeliggende ejendomsportefølje placeret i det absolutte hjerte af Viborg Centrum. Ejendommene er således placeret med hver deres facade ud mod byens to gågader, henholdsvis Sct. Mathias Gade og Vestergade. Ejendommene er placeret i forlængelse af hinanden og fremstår derved som én sammenhængende enhed. Ejendommene vender også ud mod én af byens største P-pladser, Preislers Plads.
Ejendommene består tilsammen af 19 boliglejemål samt 10 erhvervslejemål.
Boliglejemålene er alle særdeles smagfuldt indrettede med gode materialer og i rigtig god stand. Adskillige af lejlighederne er i en decideret luksusklasse og er blandt Viborgs mest eftertragtede lejeboliger.
Erhvervslejemålene, der generelt er placeret i stueplan, indeholder 3 tøjbutikker, 2 optikerforretninger, 2 restauranter, en beauty forretning, en garnbutik samt et kontorlejemål.
Til porteføljen hører endvidere et større antal p-pladser, der udlejes.
Der er meget beskeden tomgang i ejendommene, p.t. alene et enkelt erhvervslejemål.
Ejendommene udbydes samlet og administreres delvist af en ekstern administrator.
Ejendommene er særdeles centralt beliggende i Viborg Centrum.
Der er kort afstand til både Nytorv og Hjultorvet med livligt og hyggeligt café-miljø og med mange hyggelige specialbutikker i både Vestergade og Sct. Mathias Gade.
Der er kort afstand til Domkirkeområdet, der huser byens gamle latinerkvarter.
Med et stort antal P-pladser lige uden for døren, herunder den nyistandsatte Preislers Plads, er der rigtig fine parkeringsmuligheder inden for kort afstand.
Nørresø, Søndersø og Borgvold kan nås på få minutters gang, ligesom Energi Viborg Arena, Tinghallen, Viborg Theater, Fotorama og ViboCold Arena er beliggende få hundrede meter fra ejendommene.
Viborg Banegård og rutebilstationen kan også nås på få minutter.
Placering af Vestergade 10A, 8800 Viborg