danbolig Erhvervscenter Syd udbyder Attraktiv udlejningsejendom i hjertet af Brande.
Storegade 44A, 7330 Brande
Attraktiv udlejningsejendom i hjertet af Brande.
danbolig Erhvervscenter Syd præsenterer en attraktiv udlejningsejendom i hjertet af Brande.
Ejendommen på 669 m² rummer fem boliglejemål og 3 erhvervslejemål, et af erhvervslejemålene benyttes af sælger. Sælger fortsætter sin drift i ejendommen med vinhandlen "Over Kælderen", en velrenommeret butik med over 40 års erfaring i salg af vin, spiritus og delikatesser.
Bygningen på Storegade 44A, opført i 1887, er løbende blevet vedligeholdt og udviklet.
Ejendommens centrale beliggenhed i Brande giver facade ud til Storegade og en baggrund mod Brande Å samt et spændende kommende projekt. Brande står over for en markant transformation, hvor et nyt projekt skal skabe bedre sammenhæng mellem byens centrale handelsgade, torvet og de naturskønne områder ved Brande Å.
Projektet omfatter flere spændende initiativer:
En direkte forbindelse etableres mellem Torvet og de rekreative områder langs Brande Å.
Åen vil blive udvidet og integreret i en ny klimapark, som forvandler de eksisterende græsarealer til et rigt landskab med høj biodiversitet.
Torvet vil blive beriget med flere planter og øget biodiversitet, hvilket skal skabe bedre opholdsmuligheder og øge trivslen.
En ny pavillon vil fungere som et helårs samlingspunkt for både lokale og besøgende.
Målet med projektet er at styrke forbindelsen mellem byens erhvervsliv og naturen og samtidig skabe en mere levende og sammenhængende bymidte.
Brande er en del af Ikast-Brande Kommune, som er Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Byens centrale beliggenhed langs motorvejen mellem Herning og Vejle har medført en positiv udvikling både erhvervsmæssigt og befolkningsmæssigt.
For yderligere information kontakt erhvervsmægler Henning Kristensen på tlf. 2366 6338 eller via mail
[email protected].
Placering af Storegade 44A, 7330 Brande