Tjelevej 24, 7400 Herning
Særdeles velbeliggende investeringsejendom
Særdeles velbeliggende investeringsejendom på Tjørring Bakke udbydes til salg som "Sale and Lease back" i samarbejde med nuværende ejer.
Ejendommen, som fremtræder i en pæn og god vedligeholdelsesmæssig tilstand, er opført med mursten som efterfølgende er beklædt med Sinus stålprofilplader og med eternittag på selvbærende stålspær.
Udstillings- og salgslokalet består af et samlet areal på ca. 500 m². incl. 4 særskilte kontorer, har facade mod den stærk trafikerede Holstebrovej. Herudover består ejendommen af et værksted på ca. 145 m² incl. stort kontor, café-område med tilhørende toilet samt et teknikrum. I forlængelse af værkstedsområde er der etableret kantine med tilhørende toilet, og i tilknytning til bygningen er der etableret et særskilt skur/mandskabsrum på ca. 28 m².
Ejendommen er løbende opdateret med større renoveringer i 2006 og 2019.
Ejendommen består af et velfungerende værksted med tilhørende udstillingshal og udendørs udstillingsareal, og er beliggende i et attraktivt handelsområde i Hernings nordlige del, koncentreret omkring bilbranchen og komplementære erhverv dertil.
Tilkørslen til udstillingslokalet foretages ved 2 porte på 3,5 meter i bredden og 2.35 meter i højden.
Område:
Ejendommen er beliggende i et erhvervskvarter i Tjørring i Hernings nordlige del. Erhvervskvarteret er delt af den stærkt trafikerede Holstebrovej, der bl.a. forbinder Herning med storsygehuset i Gødstrup samt motorvejsnettet omkring Messemotorvejen og Midtjyske Motorvej. Nærmeste naboer/genboer er bl.a. Kirkens Korshær, Q8, Applus Bilsyn, Volksvagen Herning, SEAT/Skoda Herning og ABC Lavpris.
Lejer:
Ejendommen udbydes som led i et "Sale & Lease Back", hvor nuværende ejer er villig til at indgå i en lejekontrakt efter nærmere aftale.
Placering af Tjelevej 24, 7400 Herning