Fuldt udlejet kontorejendom med god lejer, attraktiv beliggenhed og godt afkast.
Pugdalvænget 2, 7480 Vildbjerg
Attraktiv investeringscase.
I krydset af Park Allé og Pugdalvej udbydes denne spændende og velholdte investeringsejendom. Placeringen i det blandede bolig- og erhvervsområde er optimal i forhold til synlighed fra forbipasserende samt nærhed til byen.
Ejendommen, der er opført i 1989, er med mure i røde mursten, termovinduer samt røde tegltagsten. Ejendommen er udvendigt såvel som indvendigt meget velholdt. Indvendigt modtages man i et lyst vindfang, der fører ind til ejendommens reception og forkontor. Ejendommen er alsidigt indrettet med 12 kontorer/mødelokaler, konferencerum, arkiv, teknikrum, køkken og kantine samt toiletfaciliteter. Midt i ejendommen findes hyggelig atriumgård med godt lysindfald, der sammen med akustiklofterne er medvirkende til et godt arbejdsklima.
Pugdalvænget 2 er udlejet til BDO Danmark (tidligere Vistisen & Lunde), der er en af områdets absolut førende revisionskontorer. Der har været drevet revisionskontor fra ejendommen siden opførelsen i 1989. Lejemålet er uopsigeligt fra lejer og udlejers side til 01.10.2026 og herefter med 12 mdr. uopsigelighed. Øvrige lejevilkår fremgår af vedlagte lejemålsoversigt.
Lejer har både indvendigt og udvendigt vedligeholdelse, med undtagelse af klimaskærmen. Herudover forestår lejer renholdelse, græsslåning, fejning og snerydning.
Pugdalvænget er en yderst attraktiv investeringscase, bl.a. grundet den gode beliggenhed, et godt afkast, god stabil og solid lejer samt lave driftsomkostninger.
Der er mulighed for selskabshandel.
Placering af Pugdalvænget 2, 7480 Vildbjerg