Ejendommen udbydes i licitation/budrunde fra start. Budfrist er fastsat til den 10.03.2025 kl. 12.00.
Teglvænget 10-12, 7400 Herning
Ejendommen udbydes i licitation/budrunde fra start.
BESKRIVELSE: Ejendommen Teglvænget 10, 7400 Herning er selvstændig matrikuleret og har et grundareal på 702 m². Grunden har historisk været matrikuleret sammen med Teglvænget 12, 7400 Herning. Der er i 2018 tinglyst servitut, hvor der er udstedt forbud mod delsalg og udstykning af Teglvænget 10 og Teglvænget 12, 7400 Herning. Teglvænget 12, 7400 Herning har et grundareal på 12.098 m². Teglvænget 10, 7400 Herning anvendes udelukkende til beboelse og er opført i 1987 i rødbrune mursten med betontagsten. Vinduer er trævinduer med termoglas. Boligarealet er på 132 m² samt en carport med indbygget udhus på 42 m². Boligen er opvarmet ved oliefyr. Boligen fremstår i original, men velholdt stand.Teglvænget 12, 7400 Herning´s grund har tidligere været anvendt til oplag af bilskrot og produkthandel. Interne kørselsveje er anlagt som grus/sand veje. På grunden forefindes 2 lagerbygninger. Bygning nr. 2 (BBR) er opført som stålhal med asbestholdigt eternittag. Der forefindes en større port i enden af bygningen. Arealet er på 216 m². Bygning nr. 3 (BBR) er registreret opført i stål facader, men er retmæssigt opført i pudsede ydermure med asbestholdigt eternittag. Der forefindes en mindre port i siden af bygningen. Bygningerne og udearealer bærer præg af mange års brug som autoophug og fremstår slidte.
Placering af Teglvænget 10-12, 7400 Herning