Attraktiv erhvervsejendom ideel til lager/detail fuldt udlejet - binding til 2031.
Japanvej 12, 4200 Slagelse
Solid investeringsejendom med god lejer
Ejendommen på Japanvej 12 i Slagelse Kommune tilbyder attraktive faciliteter for virksomheder med behov for lager- og produktionskapacitet. Den anvendes i øjeblikket til lager og detailsalg af byggematerialer. Den nuværende lejer, Byggmax Group AB, betaler al drift bortset fra vedligeholdelse af klimaskærm. Ydermere er der en uopsigelighed til 2031.
Japanvej 12 har et samlet grundareal på 6.350 m² og er beliggende på matrikelnummeret 6ah, Landsgrav, Slagelse Jorder. Matriklen har zonestatus som byzone.
Japanvej 12 består af to gode lagerbygninger, som er opført i 1995 og ombygget i hhv. 2001 og 2005. Det samlede bebyggede areal er 1.562 m², og det samlede etageareal er 1.800 m². Med porte og tilhørende parkeringspladser tilbyder ejendommen ideelle forhold for lager- og produktionsvirksomheder.
Jævnfør ejendommens BBR-meddelelse, er det anført, at varmeinstallationen for ejendommen er fjernvarme med et alment vandforsyningsanlæg. Bygningerne er udstyret med termovinduer og har energimærket C.
Ejendommen er tilhørende lokalplan LP122, og der er ingen registreret forurening på grunden.
Japanvej 12 er både momsregistreret og afskrivningsberettiget.
Placering af Japanvej 12, 4200 Slagelse