Se alle billeder hos mægler
Forside / Investering / kontor / Vest- og Sydsjælland / Holbæk / Dragerup Skovvej 10
Totalt ugeneret beliggende i skov
Dragerup Skovvej 10, 4300 Holbæk
Nyhed
Investering i Kontor
Udbud
ÅBENT HUS MANDAG 2. JUNI 2025 KL. 13.30 - 15.00
Helt unikt beliggende ejendom uden naboer, med adgang via privat vej gennem skovområde. Beliggende i 1. række ved Bramsnæs Bugts Inderbredning, med lang kystlinje og bl.a. en gammel mole bygget ud i fjorden.

Jvf. Lokalplan nr. 3.12 er anvendelse til undervisnings- og forskningsformål, samt naturformidling - og overnatningsmuligheder i tilknytning til denne anvendelse tilladt. Oprindeligt var ejendommen en Søminestation med en helt særlig plads i danmarkshistorien. Faktisk er det mere historisk korrekte navn for den gamle ejendom, 'Torpedostationen Bramsnæsvig', som er det navn, der for eksempel bruges i Nationalmuseets Samlinger.

De to smukke bygninger på ejendommen er opført i 1887 og indtil 1940 fungerede ejendommen som flådestation, hvor man afprøvede torpedoer. Under Anden Verdenskrig indtog tyskerne ejendommen. Efter krigens afslutning besluttede man at flytte afprøvningen af torpedoer til Kongsøre. Herefter overgik Torpedostationen - eller Søminestationen som den kaldes i dag - til at fungere som nødkaserne for Holbæk Kaserne. Fra slutningen af 1950erne stod bygningerne tomme, og de seneste år har ejendommen fungeret som forskningscenter for Roskilde Universitet (RUC).

De på grunden værende bygninger fremtræder i pænt vedligeholdt stand. Opført i gule mursten og med eternit-skiferbelagt tag, dog har bygning 2 tagpaptag. Opført i 2½ etage, og med delvis kælder i bygning nr. 1.

Bygning 1 er indrettet med diverse undervisningslokaler, laboratorier, kontorer m.v., på 1. sal 11 værelser, 2. sal med spisesal, samt stort mødelokale. I kælderen div. disponible rum, samt fyrrum.

Bygning 2 er en fritliggende garage-/værkstedbygning.

Bygning 3 er indrettet med køkkenfaciliteter, spisesal, kontor, stor sal til undervisning/møder, 1. salen med 4-5 værelser og stort undervisningslokale, og 2. salen med 8 værelser.

I tilknytning til kontorer og værelser i bygning nr. 1 og 3 er der desuden en række toiletter og badefaciliteter.

Ejendommen på næsten 4ha er underlagt fredskovpligt, fredning af kyststrækning, ligesom der på grunden findes 3 fredede gravhøje. På de fredede områder må der ikke opføres anden bebyggelse, og den eksisterende bebyggelses karakter må ikke ændres på skæmmende måde, ligesom der på det fredede område ikke må opsættes skæmmende skure, boder, ledningsmaster o. lign.

Iht. hhv. gældende kommuneplan, Holbæk kommuneplan 2021, samt lokalplan bemærkes det at bygningsmassen anses som værende bevaringsværdig, og det præciseres at eksisterende bebyggelse hverken må nedrives eller ombygges, og der ikke må opføres ny bebyggelse.

Det bemærkes, at adgangen til ejendommen, j.f. servitut, sker via skovvej, hvor der er opsat adgangsbegrænsede bom, med henblik på af tage hensyn til skovens vildt. Bemærk også servitut vedr. tidligere ejers ret til bestyrelsespost m.v.

Ejendommen er beliggende i landzone.

Salgsproces og købstilbud:

Ejendommen udbydes uden en fast pris, hvorfor Sælger løbende forholder sig til indkomne købstilbud. Købers fremtidige anvendelse skal beskrives, og indgår i beslutningsgrundlaget i forbindelse med vurdering af de indkomne købstilbud.

Ejendommen sælges for Freja Ejendomme, statens ejendomssalg.
Placering af Dragerup Skovvej 10, 4300 Holbæk
Nordicals Sjælland P/S
Se hos mægler
Sagsoplysninger
Sagsnr
50825087
Telefonnummer
Se telefonnummer {{ phone }}
Email
Se email {{ email }}
Økonomi
Årlige driftsudgifter kr.
72.742 kr.
Årlige driftsudgifter pr. m² kr.
43 kr.
Afkast %
0,0 %
Lokalet
Etageareal
1.676 m²
Grundareal
39.802 m²
Energimærke
D
Faciliteter
Garage
Kontor
Kælder
Mødelokale
Toiletter
Køkkenfacilitet