Erhvervsgrund med attraktiv beliggenhed midt mellem København og Kalundborg
Hjortholmvej 77A, 4340 Tølløse
Erhvervsgrund med attraktiv beliggenhed
Her udbydes et erhvervsareal med mulighed for udstykning og opførelse af erhvervsejendomme med en attraktiv beliggenhed i Tølløse erhvervskvarter nær motorvejsforbindelser til København og Kalundborg. Fremtidig benyttelse af ejendommen kræver et nyt plangrundlag, hvilket køber selv sørger for og afholder alle udgifter hertil. Plangrundlaget skal godkendes af Holbæk Kommune. Jordarealets anvendelsesmuligheder fremgår af kommuneplan 2021 i Holbæk Kommune og er i område 19.E01, dvs. erhvervsområde med en bebyggelsesprocent på 70.
Grunden kan købes i mindre parceller efter nærmere aftale.
Grunden sælges som råjord og køber sørger selv for byggemodning, anlæg af vej på egen grund mv. og afholder alle udgifter hertil, herunder alle tilslutnings- og anlægsudgifter af enhver art.
Tølløse ligger med sine 3.800 indbyggere midt i den smukke midtsjællandske natur. Der er ca. 2,5 km til Tølløse slot og starten på skoven med mulighed for gåture, løb og mountainbike. Er I til kajak eller fiskeri er der blot 10 minutter i bil til Isefjorden. Byen har en stor gymnastikforening, samt løbe-, fodbold-, håndbold-, badminton- og tennisklub.
Placering af Hjortholmvej 77A, 4340 Tølløse