Velbeliggende ejendom i Brørup med tidsbegrænset udlejet beboelse på 176 m² og 216 m² erhverv i stueplan til købers disposition
Skolegade 1, 6650 Brørup
Blandet bolig-/erhvervsejendom i særdeles god stand
På en af Brørups centrale adresser finder du denne meget velholdte bolig-/erhvervsejendom, der rummer flere muligheder for anvendelse – dels for ejendomsinvestoren, der har udlejning for øje, eller for vedkommende, der ønsker at kombinere egen bolig og erhverv. Ejendommen rummer således 216 m² erhverv/kontor i stueplan samt en rummelig beboelseslejlighed i tagetagen på 176 m².
Oprindelig er ejendommen opført i 1952 som en fuldmuret ejendom, og har været anvendt som købmandsforretning. I 2006 blev ejendommen væsentlig om-/tilbygget, hvor bl.a. stueplan blev ombygget fra fysioterapi til kontorbrug for nuværende ejer og totalt nyindrettet i samme forbindelse.
I sælgers ejertid har ejendommen desuden gennemgået en omfattende istandsættelse og modernisering såvel indvendig som udvendigt – bl.a. med nye vinduer og døre, nyt tegltag, kviste og inddækninger, nye tagrender og nedløbsrør. Ejendommen er samtidig isoleringsmæssigt opgraderet og har i dag et flot energimærke med karakteren ”B”.
Stueplan er indflytningsklart til erhverv som kontor, men er også oplagt til klinikformål, frisør-/skønhedssalon eller lignende. Henset til indretningen, de gode adgangs- og parkeringsforhold – og den gældende lokalplan i øvrigt – kan ejendommens stueplan sandsynligvis omdannes til 2 nye beboelseslejligheder. Fra erhvervsdelen er der adgang til en tør kælder på ca. 17 m² med installationer og disponibelt lagerrum.
Beboelseslejligheden på 1. sal er udlejet tidsbegrænset indtil den 1/12-2026. Denne lejlighed har egen indgang på den vestlige side af huset, rummer bl.a. 5 værelser og stue, et stort lyst elementkøkken og badeværelse med karbad. Lejligheden har desuden adgang til en skøn, ugeneret og delvist overdækket tagterrasse mod vest.
Til ejendommen hører gode parkeringsforhold på det befæstede areal bagved bygningen, hvorfra der også er personaleindgang til erhvervsdelen i stueplan. Derudover er der gratis parkering på modsatte side af Skolegade, på en lille offentlig parkeringsplads.
Kontakt EDC Erhverv Poul Erik Bech for yderligere oplysninger og aftale om fremvisning.
Placering af Skolegade 1, 6650 Brørup